Viser opslag med etiketten Hverdagen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hverdagen. Vis alle opslag

mandag den 30. januar 2012

Nyt år, nye muligheder.

Selvom Januar næsten er omme vil jeg stadig tillade mig at lave et standard "året der gik" indlæg. Tiden fløj afsted, og pludselig var 2011 væk, og sikke et år det var. Masser af gode ting skete for mig i 2011, ting jeg voksede af som menneske, og også ting jeg gerne ville have været foruden. Alt i alt, et år jeg både har elsket og nogen gange brudt mig mindre om, men mest af alt været taknemmelig for. Et lærerigt år, det er vist det ord jeg leder efter :)

1, januar sidste år kørte jeg i bilen hjem fra København med to af mine veninder, og der blev både snakket om året der var gået, men også hvad vi forventede af 2011. Og der var mange ting jeg aldrig ville have troet jeg skulle opleve og indse. Det er jeg taknemmelig for. Selv de negative ting har lært mig noget, selvom man heller ville have været for uden oplevelsen til at starte med. Men jeg tror på at det der ikke slår dig ihjel gør dig stærkere, og det må man sige jeg har indset det her foregående år.

2011 var året hvor:

..hvor Danmark fik VM sølv i Herre håndbold.

..hvor jeg fik en masse nye og fantastiske venner jeg er evig taknemmelige for. Nu hænger i på mig ;)

..hvor jeg lærte en masse om mig selv og begyndte på et nyt kapitel.

..min kusine vandt over kræften! Er så glad og lykkelig for det. Hun er ikke kun en kusine men en af mine nærmeste veninder. Samtidig sluttede året af med at hun blev gravid, så smukt.

..hvor min veninde holdte polterabend, blev gift OG fik en lille datter! Vildt år, og er så glad på hendes vegne :) Bella bliver forkælet for vildt af mig!

..hvor jeg fik flere gode minder med min anden kusine og bedste veninde (tvillinger som vi kaldte os selv da vi var små). Hun sluttede også året af med at trodse oddsene og blive gravid, fantastisk!

..hvor Norge mindede os alle om, at kærlighed er stærkere end had! Fantastiske mennesker, de inspirere hver dag.

..jeg fuldførte min Movie-liste"!! :D Fik set alle de film i biografen jeg havde planlagt. (mindre ting, men stadig meget vigtigt).

..hvor jeg igen blev bekræftet i at jeg har jordens dejligste familie. Kærlighed, sammenhold, medfølelse, tolerance, latter, sjov og meget mere, det er alt sammen noget vi deler, så fantastisk.

..hvor min mor og paps havde kobberbryllup! Tiden flyver.. Elsker jer så højt.

..hvor jeg fik startet op på det frivillige arbejde jeg hele tiden havde ønsket mig at komme i gang med!! Nu giver jeg ikke slip :)

..2011 var et år jeg aldrig glemmer, lige som så mange andre. Et år jeg er evigt taknemmelig for med alt det gav mig og lærte mig.

2011 blev er vildt år, hvor mange ting skete jeg aldrig havde troet ville ske. Der er så meget, kan slet ikke skrive om alt, så har sammensat et par collager med billeder. Et billede siger mere end tusind ord, eller det siger man :)


 Elsker naturen, og 2011 var et år fyldt med mange smukke ture i skoven.

 Det er ikke kun mennesker der kan berige et liv, har mange herlig dyr omkring mig der går dagen lidt sjovere og dejligere.

Sommeren 2011 var herlig på mange måder. Masser af minder jeg aldrig glemmer.

Julen og nytår blev fantastisk som altid. Har den bedste familie, elsker dem!

 Man skal huske de små glæder, så dem har jeg samlet et par af.

Jeg er taknemmelig for 2011, både for det gode og dårlige, og jeg glæder mig til at se hvad 2012 vil byde mig. Håber i alle også kan se på det gode fra 2011 og tage det med i 2012. Samt at det dårlige giver jeg lysten til at kæmpe for at gøre det bedre i 2012, vend nederlag til sejr.

Godt nytår!

Christina

lørdag den 17. december 2011

#DagensCitat - Vælg din vej

Endnu et godt ordsprog og et vi til tider glemmer:



Nogle gange er det nemmere at vælge den nemme vej i stedet for den vej der rent faktisk vil lære os noget, få os til at gro og betale sig i sidste ende. Ikke at jeg dømmer folk der gør, jeg gør det også nogle gange:) Jeg tror det er blevet en vane for de fleste mennesker. At vælge den nemme vej, fordi vi kan have frygt for hvad der vil møde os i det ukendte. Eller måske at vi ikke føler vi har tid eller energi til at se det i øjnene. Men nogle gange vælger jeg at tage de vanskelige vej, og hver gang jeg får noget ud af det der overskygger alle de kampe og hjertekvaler jeg oplever. Min hjerne og mit hjerte har det bare med at glemme det hver gang jeg står over for "den ukendte vej" :) Men jeg bliver bedre, og jeg håber at i alle vil vælge det ukendte når i står overfor det, og vælge den vej som i inderst inden kender men bare ikke har lyst til at tage :)

Ha en fantastisk weekend :)

Christina

søndag den 23. oktober 2011

Nye udfordringer :)

Så fik jeg startet op på noget frivilligt arbejde, har jeg ville gøre i så mange år, men har først taget mig sammen til at gøre noget ved det nu!

Jeg er blevet valgt ind i bestyrelsen for Ventilen Danmark. Dette er en frivillig organisation der driver mødesteder for stille og ensomme unge mellem 15-25år. Jeg støttede Ventilen med penge før, og har en svigerinde der har været frivillig der et par år nu, så kendte lidt til organisationen, men var et spontant valg der gjorde at jeg tog springet som bestyrelsesmedlem. Mange vil nok mene det er en stor mundfuld, jeg tror det bliver en fed udfordring :) Jeg er selvfølgelig ikke supermand/woman, og skal da lige sætte mig ordenligt ind i alt, men jeg er overbevist om det bliver et super spændende år.

Personligt mener jeg Ventilen gør et enormt stykke arbejde og det arbejde de gør er super vigtigt, og det at kunne være med til at forme organisationen og sætte sit præg finder jeg super spændende!! Samtidig er det en flok engagerede unge mennesker der driver organisationen, dobbelt plus :) Så alt i alt, en win-win situation som Arne ville have sagt ;) Indtil videre har jeg sat mig for at blive en del af uddannelses udvalget, noget som jeg finder spændende, og som samtidig ligger tæt op af det jeg dagligt arbejder med.

Så har jeg faktisk også begyndt på noget andet, noget jeg har været en del af siden Juli, men som først er helt officielt nu. Har meldt mig som frivillig skribent for en organisation i USA der hedder TwitChange! Har gennem Twitter støttet deres kamp for at bruge social media til at sprede nyheder om alle mulige gode velgørenheds organisationer eller begivenheder.

TwitChange er, som deres navn indikere, en frivillig organisation der vil ændre verden "one tweet at a time" gennem sociale medier. Som udgangspunkt fokuserede de meget på Twitter. Her har mange kendte, organisationer osv. profiler, og man kan nemt "følge" disse og se hvad de "tweet'er" om på deres profil. TwitChange så ideen i at bruge Twitter som en måde hvorpå de kunne få samlet mange penge ind til gode sager ved hjælp af kendte, og det er blevet til mange gode auktioner og indsamlinger!! Nu har de så udvidet horisonten, og vil sprede budskabet om hvordan sociale medier kan ændre verden. Kendte bruger tit deres Twitter eller Facebook side til at sprede budskaber og få deres fans til at støtte en velgørenhed de selv støtter. Samtidig er medier som YouTube og Google+ også forums hvor budskaber nemt spredes. Dette har de gerne ville skrive om på deres hjemmeside, og derfor har de bedt mange af deres støtter på Twitter om de kunne tænke sig at være frivillig skribent for dem.

Det er egentlig det min lange historie fører frem til, jeg har siden Juli være meldt til som skribent for TwitChange!! Har aldrig skrevet andet en stile, rapporter og noveller, og nu kaster jeg mig så over det her, artikler. Vildt spændende, og så endda på engelsk. Engelsk har altid været mit andet sprog, og læser i forvejen mange bøger på engelsk, men det er fedt også at få lov til at holde gang i det skriftlige nu :) Samtidig kan jeg være med til at sprede gode historier om god velgørenhed og meget mere, endnu bedre. Har lige sendt to artikler ind, og skal nok skrive hvis/når de bliver lagt ud på hjemmesiden.

Er i mere interesseret i alt vide mere om disse to organisationer, og måske selv støtte den med penge eller andet, så kan i læse meget mere om dem på følgende sider (skal siges at TwitChange's hjemmeside ikke er helt oppe at gøre, så hjemmesiden kan virke lidt rodet, men de arbejder på det:) ).

  • Bliv medlem og støt med 75kr om året. Hvis man vil give mere kan man også det! Eller hvis man har lyst, er der også mulighed for at skrive sig op som frivillig! Al støtte er mere en velkommen :)

  • Lige nu er der ikke en indsamling i gang, men hold øje, kommer der snart :) Ellers er der en masse spændende artikler at læse.

Glæder mig til at gøre en forskel :)

Christina

torsdag den 22. september 2011

Long time no blog? ;)

Har ikke blogget i 2 uger, sorry, mine tanker har været lidt kaotiske:) Føltes som om mine tanker har kørt rundt og rundt og rundt de sidste par måneder, mange tanker. Delte nogle af dem sidste gang, og de er stadig på mit sind. Måske lød jeg lidt "prædikende" sidste gang, håber ingen af ​​jer har taget det på den måde:) Men jeg vil gerne finde svar, eller prøve når jeg støder på noget jeg bare ikke forstår. Så jeg har stadig en masse tanker om hele det "Er kærlighed for svært at tro på"-spørgsmål. Jeg synes det er en svær en, og jeg tror ikke det sidste indlæg jeg skrev gav alle de rigtige svar, men jeg prøvede.

Jeg bekymre mig også for meget, hehe, det er en "no brainer". Jeg bekymre mig om alle, og jeg ønsker alle skal være lykkelige, og det er ikke noget man altid kommer til at bestemme:) Så når jeg møder mennesker der fortæller mig at de ikke tror på kærlighed, eller at vi en dag kan blive en mere kærlig, forenet, omsorgsfuld og medfølende verden, så bliver jeg "trist". Trist er ikke det rigtige ord, men det er mere det at jeg virkelig ønsker at hjælpe disse mennesker til at føle den kærlighed og tillid som jeg har for fremtiden. Det er svært for mig ikke at føle disse mennesker mangler noget. Ikke at de er dårlige og forkerte, men jeg fornemmer lidt et fortabt barn inde i dem, hver med deres eget "tab", noget de desperat mangler og søger.

Alle der kender mig ved, at jeg ikke bare siger min mening og forsøger at "presse" min tro eller meninger ned overhovedet på dem. Tværtimod, jeg holder tilbage, observere og prøve at se bag facaden eller den "maske" som vi nogle gange bærer når vi forlader vores hjem. Når jeg så føler, jeg har den bedste idé om, at personer, ægte farver (eller sjæl), jeg så forsøge at opbygge tillid, medfølelse og positiv holdning overfor ham/hende. Det lyder måske en smule til "puds glorien" eller selv-profilerende for nogle af jer, men det er bare hvordan jeg er (det meste af tiden, fordi jeg kan selvfølgelig også have dårlige dage;)). Så prøver ikke at give et billede af mig selv der skal sættes på et piedestal, eller vise mig selv om en bedre person, det her er virkelig mig, helt ind til marv og ben! Jeg tror ​​vi kunne få det så meget bedre sammen hvis vi respekterer hinanden mere, og bruger tillid, medfølelse og tolerance, som redskaber til at få et mere forenet folk. Og det betyder ikke, at vi ikke kommer til at have forskellige meninger og være enkeltpersoner, fordi det er lige så vigtigt i denne verden. At være anderledes, men stadig vise respekt overfor hinanden. Jeg synes det er fantastisk at vi ikke alle har den samme opfattelse, at vi ser anderledes på tingene, fordi netop giver os alle sider af et punkt. Vi er her for at lære og vokse, ellers hvorfor overhovedet være her?

Jeg er ikke perfekt, og jeg ønsker virkelig heller ikke at være det:) Men jeg vil vise respekt! Og jeg tror ​​vi skal være mere respektfulde. Respektfuld betyder ikke, at man ikke skal kæmpe for hvad du tror på, eller gøre hvad du ønsker i livet, men det betyder bare du ikke skal trampe folk ned på din vej gennem livet. Kan vi altid vil leve op til det, nej, men skønheden i livet er også at fejltagelser er tilladt. Accepter at du ikke altid kan tage det bedste valg, og at du måske nogle gange bare har lyst til at skrige og råbe af hele verden fordi ting ikke går din vej, bare husk at du altid kan prøve igen.

"Ethvert nyt forsøg retfærdiggør alle fortidens fejltagelser!"

 Jeg elsker også dette citat af Albert Einstein:

"Lær af i går, lev for i dag, håb for i morgen."

Hvorfor ikke bare stole på at vi er nødt til at være hvor vi er, og hvis ikke, har vi også magten til at ændre vores liv. Men det er ikke let, jeg kæmper en masse, mine egne kampe, og det gør alle andre også. Så lad os respektere det, og forsøge at lære hvordan vi kan leve mere i fred og forenelighed med hinandens forskelligheder. (Der sluttede på en lidt "prædikende" tone igen, men hvad fanden, jeg er ligeglad;)).

Christina

torsdag den 1. september 2011

Ny viden, nye udfordringer :)


Så træt. De sidste par dage har jeg været på et kursus i "Pædagogik, didaktik og metodik". Meget interessant, jeg ved det, men hold op hvor er jeg smadret. Føles godt at lære om det her, men min hjerne er absolut ikke vant til at være "den studerende" og ikke "læreren":) Jeg ved det, livet handler om at lære, men tre dage med intens læring sætter sit præg på dig.

En meget positiv ting jeg indså i disse dage, og jeg havde ikke forventet dette, var, hvor meget skolen er klar til forandring! For at tydeliggøre det hele: den gennemsnitlige alder af lærerne er 50, og en masse har undervist i 10-25 år (nogle mere nogle mindre). Mange af de lærere jeg har mødt har virket meget snæversynede og "at sat i deres måder". For at sige det meget barskt: Gamle og kun interesserede i deres egen lille verden! Selvfølgelig er alle ikke sådan, men en stor del er. Og mine to kollegaer og jeg (vi er et lille team af tre) tror virkelig på forandring, og at denne skole har meget brug for netop dette.

Mange af de mennesker jeg gik på kurset med havde den samme opfattelse af tingene. Dette kursus er for nyansatte lærere, men der var dog to med der havde været der i 13-15 år, og det var rart at møde nogle "gamle gutter" der følte det samme. Men mest af alt, tre af vores fire foredragsholdere var fra administrationen på denne skole, og de mente også dette. DET var det som føltes rigtig godt, og de var virkelig inspirerende at lytte på.

Så hvad er min pointe? Min pointe er, at hvis vi alle (eller stort set alle) har det på denne måde, hvorfor er vi så ikke begynde at ændre det? Jeg har nogle idéer om hvorfor, men jeg vil tænke over det lidt mere før jeg går ind i en fuld analyse:)

Konklusion: Forandring er på vej. Der VIL blive taget bedre hånd om de studerende. MEN vi er nødt til at handle, og det er den største og dyreste udfordring vi har nu. Jeg siger udfordring i stedet ikke problem, fordi problemer gør alting føles mere vanskeligt, hårdt og forvirrende end de behøver at være. Udfordringen venter, men...

… lige nu er det sofaen der kalder!;) Har en god aften folkens:)


Xx