Så træt. De sidste par dage har jeg været på et kursus i "Pædagogik, didaktik og metodik". Meget interessant, jeg ved det, men hold op hvor er jeg smadret. Føles godt at lære om det her, men min hjerne er absolut ikke vant til at være "den studerende" og ikke "læreren":) Jeg ved det, livet handler om at lære, men tre dage med intens læring sætter sit præg på dig.
En meget positiv ting jeg indså i disse dage, og jeg havde ikke forventet dette, var, hvor meget skolen er klar til forandring! For at tydeliggøre det hele: den gennemsnitlige alder af lærerne er 50, og en masse har undervist i 10-25 år (nogle mere nogle mindre). Mange af de lærere jeg har mødt har virket meget snæversynede og "at sat i deres måder". For at sige det meget barskt: Gamle og kun interesserede i deres egen lille verden! Selvfølgelig er alle ikke sådan, men en stor del er. Og mine to kollegaer og jeg (vi er et lille team af tre) tror virkelig på forandring, og at denne skole har meget brug for netop dette.
Mange af de mennesker jeg gik på kurset med havde den samme opfattelse af tingene. Dette kursus er for nyansatte lærere, men der var dog to med der havde været der i 13-15 år, og det var rart at møde nogle "gamle gutter" der følte det samme. Men mest af alt, tre af vores fire foredragsholdere var fra administrationen på denne skole, og de mente også dette. DET var det som føltes rigtig godt, og de var virkelig inspirerende at lytte på.
Så hvad er min pointe? Min pointe er, at hvis vi alle (eller stort set alle) har det på denne måde, hvorfor er vi så ikke begynde at ændre det? Jeg har nogle idéer om hvorfor, men jeg vil tænke over det lidt mere før jeg går ind i en fuld analyse:)
Konklusion: Forandring er på vej. Der VIL blive taget bedre hånd om de studerende. MEN vi er nødt til at handle, og det er den største og dyreste udfordring vi har nu. Jeg siger udfordring i stedet ikke problem, fordi problemer gør alting føles mere vanskeligt, hårdt og forvirrende end de behøver at være. Udfordringen venter, men...
… lige nu er det sofaen der kalder!;) Har en god aften folkens:)
Xx
Efter min mening har vores samfund aldrig været mere stivnet end det er nu. Mange af vore administrative systemer er plaget af uoverskuelighed, lukkethed, regler og kontrakter - i stedet for enkelthed, åbenhed, moral og tillid.
SvarSletJeg er glad for din iagttagelse af at vi måske nærmer os den "kritiske masse" - hvor der er folk nok, der mister tålmodiheden og frem-elsker nødvendige ændringer "nede fra" i systemerne. Ingen revolutioner - bare fornuft og velvilje...
Chr.Lausen