Jeg har haft jeg meget på mit sind det sidste stykke tid, nogle virkelig dybe og svære om spørgsmål som jeg ikke har et rigtigt eller forkert svar på. Her er det:
Er det muligt for én person at have absolut INGEN tro på en kærlig, fredelig fremtid?
Jeg har ingen idé, men for nylig blev jeg konfronteret med netop den tanke, og det både skræmte mig og fascinerede mig. Hvad nu hvis en person ikke kunne forestille denne verden bliver fredelig, ingen krig, ingen had, bare kærlighed og accept og respekt? Hvordan reagerer du når man har det modsatte syn på fremtiden?
Jeg ved det, det er en svær en, og jeg har tænkt over det en masse. Mit favorit citat, eller én ud af mange, er dette citat fra Gandhi:
"Vær den forandring, du ønsker at se i verden"
Det sætning opsummerer alt, hvad jeg tror på. Eller i hvert fald det meste af de jeg tror på ;)
Hvis vi ønsker at se politik gå i en anden retning, så må vi få det til at gå den vej. Vi er nødt til at bruge vores stemme, og bruge den magt vi har til at gøre vores stemme bliver hørt. Jeg tror på ingen måde på vold og had, det er muligt at lave en revolution uden.
Hvis vi ønsker at se vold elimineret, så lad os begynde at leve mere fredeligt, være mere elskelige og åbne. JA jeg er klar over, at dette ikke umiddelbart bringer et svar på alle verdens problemer, men det er en begyndelse! Og JA jeg ved krig nogle gange nødvendigt især i den verden vi lever i nu. Men hvorfor ikke prøve at vise mere kærlighed, er det så slemt, at mens vi kæmper bruger vi også kærlighed som et våben? Kærlighed kan ikke vise umiddelbare resultater, og det kan tage et århundrede før der opstår et resultat, men et resultat vil der komme, så hvorfor bruger vi det ikke?
Er det så svært at tro på kærligheden? At tro, at ved at ændre vores holdninger i dag, eller forsøge, kunne vi gøre fremtiden bedre? Måske vil vi ikke se nogen større forandring i vores levetid, men måske vores børn eller børnebørn vil, så hvorfor ikke gøre det til et bedre sted for dem?
Kan du se min pointe? Jeg kunne blive ved og ved med spørgsmål, og det samme kunne mange andre. En ting jeg ønsker at gøre klart, er, at jeg ikke dømmer, eller jeg tror ikke på at dømme andre, det fører os ingen steder. Dømmer jeg? Selvfølgelig, nogle gange dømmer jeg før jeg kender hele historien, men jeg prøver ikke at dømme, og hvis jeg griber mig selv i det stopper jeg! :) Jeg er kun et menneske, at begå fejl er hvad vi lever og lærer af ;) Så du skal ikke tage noget af det hvad jeg har skrevet som kritik eller manglende forståelse, fordi jeg har intet mindre end kærlighed og respekt for alle. Jeg kan umuligt forstå hvad der foregår inde i dit hoved, hvorfor du handler, tænker og gør de ting du gør. Men jeg ønsker virkelig at forstå, fordi jeg tror forståelse fører til accept, som fører til respekt, som til sidst fører til kærlighed!
Så hvor er jeg lige nu, besvarede jeg mit eget spørgsmål med en masse andre spørgsmål? Ja:) hehe .. Men det er jo et stort spørgsmål, og jeg kan ikke få et rigtigt svar. Jeg vil til gengæld forsøge at være den forandring, jeg ønsker at se i de mennesker omkring mig. Måskedet vil inspirere dem, og måske åbne deres sind til en ny måde at tænke på. Og i det lange løb, tror jeg at er det bedste svar på mit spørgsmål:)
Lev, elsk, grin!
Christina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar