tirsdag den 14. februar 2012

#DagensCitat - Valentines Dag

I dag er det Valentins dag, så jeg ville bare dele et lille citat og nogle ord:

"The greatest thing you'll ever learn is just to love and be loved in return."
-Moulin Rouge (2001)

Elsker dette citat, det rammer plet. Kærlighed er den mest kraftfulde ting vi har og er i stand til at udvise/dele/give.  Kærlighed kan få os til at føle vi kan erobre verden, og mangel på den, gør at vi føler os som ingenting og at ingenting giver mening, at livet ikke er værd at leve. Vi har alle forskellige opfattelser af, hvad kærlighed er, og hvad slags kærlighed der får os til at føle os elsket og lykkelig. Vi alle taler kærlighedens sprog, men som i alle sprog finder vi vores egen måde at tale det på. Det er derfor vi engang imellem bliver forvirret når vi forsøger at få vores partner til at føle sig elsket, og de ikke reagerer på vores kærlighed. For at sige det simpelt: lære at tale det kærlighed-sprog din partner har, og du vil se resultatet med det samme. Vi ønsker alle det samme, vi bare reagerer forskelligt :)

Det var en lang klog tale, back to basics. Valentinsdag er den dag vi enten elsker eller hader. Jeg elsker den, men jeg mener også, at det ikke er romantisk bare at være romantisk den ene dag om året :) Romantik skal udfylde alle vore dage. Sommetider kan romatik være at give et knus til din partner fordi du kan se han/hun har brug for det. At give din partner hvad han/hun har brug for selvom du ikke forstår hvorfor det hjælper, se DET er romantisk: DET er KÆRLIGHED :) Så, er Valentinsdag nødvendigt? Måske, måske ikke. Industrien tjener en masse penge på den ene dag, men det samme gælder til jul, halloween, påske, stort set hver mærkedag eller speciel festdag. Men for mig er det ikke de dyre blomster, den  dyre middag eller chokolade, for mig er det kærlighed. En dag dedikeret til kærlighed, og hvis jeg ser på det på den måde, finder jeg Valentinsdag smuk. Kærlighed er det vigtigste, og derfor bør det også have en speciel dag om året. Ligesom Mors eller Fars dag. Det er en særlig dag for dem, men det betyder ikke, det er den eneste dag vi viser dem særlig opmærksomhed :) Eller det er i hvert fald sådan jeg ser det og mener det burde være :)

Så i stedet for at fokusere på, hvorvidt du er single på Valentinsdag,  så fokuser på kærlighed. På den kærlighed du har med din familie, venner kæledyr, fritidsinteresser osv. Det handler om kærlighed, og husk: kærlighed er kærlighed, men alligevel forskelligt for hver enkelt af os :)

Så masser af kærlighed fra mig. Jeg føler mig så heldig over at have så meget kærlighed omkring mig, og jeg vil sende nogle din vej, hvis du har brug for det :) Har lavet dette billede til jer: Glædelig Valentinsdag :)

Love
Christina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar